Der skal 2 til et par

Jeg har kastet mig ud i noget nyt. Noget jeg ellers havde svoret, ikke var noget for mig.

Uldstrømper, hjemmestrikkeder

Når det kommer til strik og syning, er jeg ikke særlig go’ til gentagelser og når jeg endelig “masse producerer” som fx her, er der altid med variation i enten størrelse, materiale eller farve. Og helt ærligt, så syntes jeg at alt der strikkes på mindre end pind 5, virker som et evighedsprojekt.

Men nu skal det altså være…
Mine piger har flere gange efterlyst hjemmestrikkede uldstrømper, så jeg har ignoreret min berøringsangst og frygt for indtagninger og opstrikning langs hælen, og kaste mig ud i det.

Sammen med garnet fik jeg en, (indtil videre) nem opskrift på det de, hos HP Garn, kalder en klassisk strømpemodel. Og som damen sagde i butikken: Når du kan strikke sweatre og vendestrik, kan du også strikke strømper.

Så det gør jeg så, og håber jeg kan holde motivationen, så længe det kræver at lave et par. Ellers kan jeg vel altid lave et sokkedyr, hvis makkeren udebliver.

Go’ fredag og ha’ en dejlig weekend
Lonni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *