Category Archives: Inspiration

Noget om dims og porcelænstusch

Vores håndvasken på badeværelset er garanteret ikke den eneste, hvor der ofte samler sig små bunker af hårelastikker, spænder, smykker osv.
Og når der så blev ryddet op, bliver det hele smidt ned i en kurv med låg. Ude af øje, ude af sind og fuldstændig viklet ind i hinanden.

Det er der nu kommet styr på, jeg har nemlig (også) været i Søsterene og købe porcelæn.

Porcelænsmaling
Men i stedet for masking tape og tapet, har jeg brugt en sort porcelænstusch og sort selvklæbende folie til låget.

Porcelænsmaling

Jeg syntes porcelænstuscherne er fabelagtige, fås i mange flotte, klarer farver og  dem jeg har, egner sig lige godt til glas og porcelæn.
Anne har allerede malet flere kopper og jeg regner med at de “små” skal ha’ lov til at slå sig løs, når der skal laves julegaver. Genbrugser og loppemarkeder bugner jo af kønsløs porcelæn, til en slik, som nemt kan piftes op med bogstaver og/eller mønstre i skønne farver.

Bare et tip…

Jeg håber du får en helt fantastisk weekend
Lonni

 

Snorkfrøken og papir inspiration

For et stykke tid siden kom jeg forbi Rie Elise Larsens YouTube Kanal og blev vanvittig inspireret.

Mummi, Snorkfrøken, Rie Elise Larsen inspiration

Resultatet hænger nu og pynter på opslagstavlen over ModEllens skrivebord.
Den lille æske er den ene ud af et sæt på 3, købt i Tiger og Snorkfrøkenen er fra dengang jeg selv var på størrelse med ModEllen.

Mummi, Snorkfrøken, Rie Elise Larsen inspiration
Mummi, Snorkfrøken, Rie Elise Larsen inspiration

Du kan stadigvæk nå at være med i min giveaway, så kig forbi her og fortæl mig hvilke stjerne armbånd du allerhelst vil vinde.

Ha’ en dejlig fredag
Lonni

Jeg har lavet et fototelt

For et par dage siden læste jeg Amio Teamet’s artikel om vigtigheden af gode produktbilleder. For mig var der som sådan ikke noget nyt i artiklen, jeg har i forbindelse med mit arbejde billederedigeret alt fra pølsemix til Dior, det var derimod Karin Castens kommentar om at hun altid bruger et fototelt, der fik mig op på mærkerne.

Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det noget før…??? Jeg har brugt rigtig meget tid på at at jagte lyset, når jeg skulle ta’ billeder af nye smykker og efterfølgende har jeg brugt oceaner af tid på at justere dem i Photoshop, så de blev bare nogenlunde ens.

Min første tanke var at ønske mig et fototelt i fødselsdagsgave, men jeg har lige lavet nogle nye halskæder og ørering som skal til salg på Amio og så syntes jeg altså september er lidt langt væk.
Min anden tanke var at købe et selv, men 5-600 kr er også en slags penge.
Så i stedet googlede jeg lidt og det første link der dukkede op da jeg skrev photo tent, var en diy.
Nu er jeg blevet den meget lykkelige ejer af mit helt eget hjemmelavet fototelt.

DIY fototelt

Det fungerer super og alle materialer havde jeg på lager.
Har du lyst kan du se hvordan du laver dit eget fototelt lige her. I stedet for stof på siderne har jeg brugt noget tyndt og billigt indpakningspapir.

DIY fototelt

Nu er spisebordet i stuen blevet omdannet til fotostudio og jeg er i fuld gang med at tage nye produktfotos. Mere om dem senere.

Ha’ en dejlig mandag aften
Lonni

Nemt diy armbånd

Via campingpladsens WI-FI så jeg i sidste uge, denne diyLis’ DIY board hos Pinterest. Og efter 10 dage syd på, kan jeg godt gå hen og få lidt krea abstinenser.

Så i går aftes lavede jeg dette armbånd.

DIY armbånd med kuglekæde

I stedet for vokset bomuld har jeg brugt broderigarn og i stedet for en møtrik har jeg bare lavet en dobbel knude.

DIY armbånd med kuglekæde

Har du brug for en invitation til Pinterest så sig til, så sender jeg dig en.

Lonni

Papirballoner med inspiration fra Japan

DIY japanske papirballoner
Jeg har længe gået og luret på de meget populære japanske papirballoner, som for tiden bliver omtalt i diverse magasiner og rundt om i blogland. Jeg har også flere gange overvejet at købe en lille håndfuld af dem, men desværre er kontoen til diller-daller og nice-to-have faretruende tæt på nul.

Så i onsdags, da jeg inde bagerest i køleskabet fandt glasset med tapetklister, kom jeg på ideen om at lave dem selv.

DIY japanske papirballoner

De seneste aftner har Anne og jeg lavet papirballoner af gavepapir fra Rie Elise Larsen og silkepapir. Vi har brugt balloner og til det første lag af papir har vi brugt almindelig papir fra printeren. Printerpapiret gør det nemmere at se hvor langt man er nået, når man klister andet lag på, det er med til at gøre ballonen mere robust og så kan man sparre lidt på det fine/dyre papir.

DIY japanske papirballoner

 

DIY japanske papirballoner

Jeg har ikke lavet nogen diy, for jeg tror de flest af os på et eller andet tidspunkt i løbet af vores barndom, har lavet papmache i formnings timerne eller på fritidshjemmet.

Hvis du alligevel har brug for at få genopfrisket hukommelsen, er der en guide lige her. Der er også en opskrift på alternativ klister, lavet på mel og vand.

Papirballonerne er hængt op ved at jeg har bundet sytråd rundt om en tændstik, som så er blevet stoppet ind i det hul jeg trak ballon-formen ud af. (Gi’r det mening???) Så kommer tændstikken til at sidde på tværs at hullet og kan hænges op i fx. vinduet eller som jeg har gjort, på en troldgren.

Ang. silkepapir og tapetklister, så kan jeg lige komme med lidt bonusinfo. Det er en rigtig go’ ide at ta’ tynde gummihandsker på, hvis du bruger fingrene til at klistre silkepapiret på med. Det smitter af, om en i pokker. Jeg har nu efter mere end 20 håndvaske + en hårvask stadigvæk lyserøde hænder.

Ha’ en rigtig dejlig weekend
Lonni

Pom pom

Konfirmations planlægningen har for alvor taget fart.

Kjole – TJEK
Mad – TJEK
Indbydelser – TJEK

Og nu ser det også ud til at vi har styr på pynt/borddækning.

Ideen er ikke endelig gennem bearbejdet, men jeg tror vi har fat i noget. Det ser ud til at vi kører et pom pom tema.

Jeg har købt et sæt af de her pom pom makers, og pigerne er gået helt amok i pom pom’er. Selv PrinsPillefinger har siddet stille længe nok, til at lave en stor flot blå én.

Konfirmanden har snakket om at det kunne være cool med en masse pom pom’er, både på bordet og i loftet. Måske endda også en stor pom pom i håret.

Trold-grenen som har set lidt bar ud de sidste par uger, er også sprunget ud med pom pom knopper.

Ha’ en rigtig dejlig lørdag.
Lonni

Related Posts with Thumbnails