Starten på noget nyt

Jeg har glædet mig rigtig meget til i dag. I dag er nemlig starten på noget nyt.
Jeg er gået ned i tid på mit “almindelige arbejde” og har dermed fået en ugentlig fridag, hvor jeg i 7,5 time uden afbrydelser, kan fordybe mig i mit lille firma.

Keramiske smykker fra Lonni Birch
Jeg glæder mig til at kunne lægge mit arbejde i lidt mere faste rammer og ikke være så afhængig af aftner, weekender og fridag, hvor familien også skal nydes og tilgodeses. Jeg glæder mig til at få mere tid til at lave nye designs, forsøge mig med de mange ideer, der roder rundt inde i mit hoved og ikke mindst tid til at blive inspireret af materialer og farver.

Keramiske smykker fra Lonni Birch
I fredags kom mine nye postkort og de labels jeg fremover skal bruger til visitkort og indpakning. De er blevet så flotte og jeg glæder mig til at “dele dem ud”. Jeg har allerede pakket en stor håndfuld postkort til en ny forhandler, jeg har fået i Hillerød. Det fortælle jeg mere om senere, når de sidste detaljer er på plads.

Noget andet jeg også skal bruge mine onsdag til er papirarbejde. Træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen, så i dag, på den første dag i mit nye liv, står den på kontorarbejde og hvis tiden rækker,  nogle opdatering af shoppen på amio. Der kan du også købe halskæderne først i indlægget.

Jeg håber du får en rigtig dejlig onsdag.
Lonni

Ny forhandler

Jeg har fået endnu en forhandleraftale i København, denne gang hos “Værelse med Udsigt” på Frederiksberg.

Butikken ligger på Rolighedsvej 22, 1958 Frederiksberg C.

Kig forbi. I juni måned har butikken åben torsdag og fredag fra 10 – 17:30 samt 1. og sidst lørdag i måneden fra 10 – 14:00.

Stine arbejder på at få en butiksblog stablet på benende, så indtil da kan du læse mere om Stine og butikken på Stines blog.

Ha’ en dejlig lørdag
Lonni

Ps. Billedet har intet med indlæget at gøre overhovedet, det er bare et øjebliksbillede fra vores spisebord.