Tidlig morgen, med sang, flag og gaver.
Tillykke med fødselsdagen, min store dreng.
Lonni, godt gift og mor til 3 skønne børn. Vi bor i det østjyske, sammen med kattene Emil og Rose-mis, lidt mere end en håndfuld dådyr og en dam fyldt med guldfisk. Alle meninger, mangler og ikke mindst stavefejl, er mine egne. Har du spørgsmål eller bare noget på hjerte, så send mig en mail på mail@birchogco.dkDO IT YOURSELF
Skammel af mælkekartoner
Ny skærm til sengelampen
Download tillykkeranke
Category Archives: Ungerne
Skoleklar?
Ja, det tror jeg da nok hun er…
Normalt er det altså ikke okay at lege med maden hjemme hos os, men i dag kørte aftensmaden lige lidt af sporet. Og bliver man bedrer til at stave, når bogstaverne er lavet af spagetti, så må man godt.
I morgen fredag, er det ModEllens sidste dag som børnehavebarn. Skoletasken er i hus, blyanterne er spidsede og når ferien er ovre er jeg igen mor til en pige i indskolingen.
Syntes du ikke også tiden bare flyver af sted?
Ha’ en dejlig aften
Lonni
Ingen skal snydes for en fest
Og da slet ikke for en 6 års fødselsdagsfest for børnehaveveninderne.
ModEllen’s fødselsdag druknede i Forårsmarked på Fyn og konfirmationsforberedelser, så det blev aldrig til mere end en familiemiddag med de nærmeste.
Det er der blevet rådet bod på i dag.
7 piger fra børnehave troppede op i deres fineste kjoler, flot indpakkede gaver under armen og store smil på læben.
Der er blev pakket gaver op, sunget Happy Birthday to you, spist boller og danset både stole- og ballondans.
Uden sammenligning i øvrigt kom jeg lige i tanke om denne her:
En klassiker fra min barndoms giro 413.
Ha’ en dejlig lørdag aften
Lonni
Prins Pillefinger 4 år
I dag fylder min lille dreng 4 år.
Vi har stadigvæk ferie, så der bliver masser af tid til at lege med fødselsdagsgaverne og pynte lagkagen.
Og som i så mange andre familier, er det fødselsdagsbarnet der bestemmer menuen. Den unge mand havde egentlig bestilt is til morgenmad og boller i karry til aftensmad, men jeg har heldigvis fået ham talt fra det igen. Dels fordi is under ingen omstændigheder kan betragtes som morgenmad, med mindre man har fået fjernet mandler, og fordi boller i karry i min verden bare ikke er gæstemad. Og da slet ikke om sommeren.
Så bollerne i karry spiste vi i går og isen spiser vi i eftermiddag.
I går forsøgte jeg at ta’ et sidste billede af Frederik 3 år, men alle 3 forsøg endte sådan her:
Hver gang jeg bad ham om at se på mig, vendte han rumpen til. Skøre unge, han er da vist i det de faglærte kalder den anale fase…
Ha’ en dejlig torsdag
/Lonni
5 år
I dag er det Ellen’s fødselsdag hurra, hurra, hurra
hun sikkert sig en gave får,
som hun har ønsket sig i år
med dejlig chokolade og kager til
Tillykke min skat<3
Springtur
I formiddags klokken kvart over 9, blev jeg ringet op af en pædagog fra de yngstes børnehave.
Hun ville “bare” lige informere mig om at Prins Pillefinger og hans bedste veninde, var gået fra børnehaven.
WHAT………..?
Frederik og veninden var blevet enige om, at de ville gå de ca. 2 km hjem til hendes hus.
Og når man er henholdsvis 3 1/2 og 5 år, er der ikke så langt fra tanke til handling. Og da slet ikke med udsigt til at lege med en masse Lego.
Jeg har ingen anelse om hvor langt de nåede, men en venlig chauffør fra den lokale tømmerhandel stoppede og spurgte hvor de var på vej hen.
Det kunne de jo sagtens fortælle ham, så de fik et lift hjem til venindens hus. Heldigvis var hendes far hjemme efter en nattevagt, ellers havde chaufføren vel afleveret dem til landbetjenten.
Og alt imens det stod på, ledte pædagogerne højt og lavt efter dem. Den ene havde taget sin bil og kørte rundt i lokalområdet og havde også været hjemme forbi os for at lede. Børnehaven bor i en nedlagt skole med ca. 4 tønder lands udenoms areal, så der er rigtig mange steder hvor man kan gemme sig.
Pyha, det var godt de først ringede da børnene var fundet… Ellers havde jeg mistet kørekortet pga. hensynsløs kørsel.
Og hvor er der godt at vide at der er mennesker der stopper op, når der er noget der ser forkert ud.
Prøv at forestille jer, 2 små mennesker på omkring 1 meter, der går hånd i hånd i en grøftekant, langs en bivej uden særlig meget bebyggelse…
Både min mand og jeg er meget tilfredse med den måde personalet har taklet det på. Jeg er sikker på at de har haft det forfærdeligt, mens børnene var væk.
Nå, men bortset fra det, så sker her ikke så meget.
I lørdag var jeg en tur forbi et loppemarked. Der fandt jeg en fin skammel, som søgte et nyt hjem og et nyt betræk.
Så det fik den.
Go’ onsdag
/Lonni
