Category Archives: Ungerne

Jeg har fået en ide

Og en go’ en af slagsen, syntes jeg selv.

ModEllen har været til 3, 4-5 års fødselsdag inden for en uge. Og hver gang har det været lidt af en udfordring at finde en gave, der både var rimeligt fornuftigt OG havde en fornuftig pris.

Jeg tror egentlig ikke at der er nogen ” regel ” for hvor meget gaverne må koste, men med 3 børn syntes jeg hurtigt det kan løbe op. Også selv om det bare er 2 biler til 39 kroner eller hår-duttelutter til 25 kroner.

Derfor har jeg lavet en gavekasse.

Gaver

I kassen vil jeg samle nogle af de sjove og go’e ting, man sommetider kan være heldige at falde over på tilbud. Det kan være alt fra biler og sandkageforme til glansbilleder og balloner. Ideen er at vi så kan dele fx. glansbillederen i mindre portioner og så kan ungerne selv vælge 2-3 ting til fødselaren. På den måde kan vi lave en sjov og spændende gave der ikke ruinerer privatøkonomien.

Indtil videre har jeg fundet 3 hoppebolde til 29 kr., 4 blyanter til en flad 10′er og 2 prinsesse armbånd til 25 kr. 9 ting til i alt 64,- kan så deles op og blive til 4 gaver a’ 16 kroner.

Ideen egner sig nok ikke så godt til Anne og hendes 12-13-årige veninder, men ellers er det da ret smart. Ik’?

Hvordan gør I med fødselsdagsgaver til børnehavevennerne?

Ha’ en dejlig lørdag.
/Lonni

Dagens smil

Kan i gætte hvad der var i Frederiks julesok her til morgen?

Plaster

Og nej, vi slår IKKE vores børn. Drengen blev bare så glad for sin gave, at han blev nød til at prøve den med det samme.

Tillykke

img_261109

Det er ik’ mig

Hærværk

Men hvem er det så, Ellen?
Billedet her er et par måneder gammelt, og det er blot et af de mange, mange vægmalerier vi har. Og som kronen på værket har Prins Pilfinger her til aften smurt sig selv, badekar OG brusenichen ind i Calcium Power Pure Diamond Neglelak fra Nivea.

Regn og rusk

Nu kunne det ikke udskydes længere…
Nu er der gjort status over vintertøjet til de to mindste, og det viser sig at de sagtens kan genbruge flyverdragteren en sæson mere. Så nu kører de rundt i vaskemaskinen sammen med Frederiks vinterjakke. Ellen kan faktisk også sagtens passe hendes vinterjakke, men hun nægter at ha’ den på. Den er skiftevis for lille og for stor. Hun er blevet meget egenrådig, grænsende til det hysteriske i løbet af den sidste månedes tid.
Jeg må hellere ta’ hende med ud og shoppe næste weekend.

Jeg bliver så ærgelig

Telefonen ringer…

Anne: “Hej mor, jeg har glemt min nye parfume i bussen. Vil du ikke ringe til dem, og høre om de har fundet den?

Mor: “Øhh… jo. Hvor har du glemt den?”

Anne: “I bussen”

Mor: “Men i hvilke bus og hvornår? Lige nu?

Og imens jeg skriver linienummer og tidspunkt ned, stiller de dumme spørgsmål som kun en mor kan stille.

Mor: Jamen, hvorfor har du glemt den? Hvorfor har du den med i skole? Hvorfor, hvorfor, hvorfor?????

Anne: Det var jo ikke med vilje… Det ved jeg ikke… Undskyld…

Jeg ved jo godt hvorfor hun ta’r sin nye parfume med i skole. Og jeg ved hvor svært det er at holde styr på alle sine ting.
Jeg har været nøjagtig ligesom Anne. Jeg huske tydeligt hvordan det var at komme i skole og vise frem. Jeg husker følelsen af at jeg havde noget helt specielt, som de andre stod på nakke af hinanden for at se eller prøve.

Jeg husker også tydeligt de spørgsmål jeg blev mødt med, når jeg kom hjem og havde tabt mit nye armbånd. Eller når jeg havde revet hul i min nye flotte trøje. Det var alt sammen spørgsmål jeg ikke kunne svare på. Og som bare fik min mave til at gøre endnu mere ondt. Og tabet over det tabte eller den itu revne trøje større.
Jeg ved hvordan Anne havde det i maven da hun ringede.

Men hvorfor stille jeg så alle de åndsvage spørgsmål???

Jeg ved det ikke… Jeg sidder her med en knude i maven, er ærgelig på Anne’s vegne, ønsker at jeg kan trylle hendes parfume tilbage og gi’ hende en verden i medgang og uden bump på vejen. Hvis jeg kunne, ville jeg ta’ al min erfaring og gi’ den videre til mine børn. Skærme dem mod verden.

Men Anne er en stor pige.
Hun færdes i verden på egen hånd og drager hendes egne erfaringer. Og engang finder hun også ud af at, en efterladt parfume i bussen, med meget stor sandsynlighed ikke bliver afleveret hos chaufføren.

Jeg ringer selvfølgelig til hittegodskontoret i morgen tidlig. Jeg vil jo gøre ALT for Anne.

Related Posts with Thumbnails