DIY – tillykke-ranke

Til både Frederik og Ellens fødselsdag lavede jeg en tillykke-ranke.

Jeg syntes den pynter på en rigtig fin måde og er hverken for amerikansk eller bling-bling agtig.

Hvis du også har lyst til at lave en, klipper du bare bogstaverne ud i noget lækkert papir eller tapet og hænger dem op på f.eks. en rest bomuldsgarn.

Du kan også klikke her, og downloade min version klar til print og udklipning.

Jeg har lavet en lille diy i ord og billeder:

Alt du skal bruge, er et print af min pdf fil, en saks, lim og en snor.

Print pdf filen ud. Filen er lavet i A4, men jeg har printet den ud på A3.

Fold alle bogstaverne på midten og klip dem ud mens de ligger dobbelt.
Pyt med at det ikke bliver helt nøjagtigt, det kan klippes til når de er limet fast på snoren.

Smør lim på bogstaverne og fold dem omkring snoren med passende afstand.

Og vupti, du har en flagranke magen til denne her:

En anden mulighed kunne jo også være at lave en navne-ranke, til ophæng på børneværelset. Mulighederne er mange…

Go’ fornøjelse og ha’ en dejlig dag.
/Lonni

6 thoughts on “DIY – tillykke-ranke

  • 6. august 2010 at 23:40
    Permalink

    Selv tak, det glæder mig at i kan bruge ideen 🙂
    Kh. Lonni

  • 6. august 2010 at 19:39
    Permalink

    Så utrolig fin den er! Tusinde tak for at dele! 🙂

    Kh Louise

  • 6. august 2010 at 14:50
    Permalink

    Det et da bare så genialt fundet på.
    Har faktisk gået med en ide om, at jeg skulle lave noget i den stil til min søn´s konfirmation til næste forår.
    Så nu vil jeg gemme skabelonen og bruge den.
    Mange tak herfra.
    Knus Susi

  • 6. august 2010 at 12:58
    Permalink

    Tusind tak fordi du delte den med os 🙂 Den vil jeg gerne lave når mine unger har fødselsdag næste gang! Den er godt nok fin! Mvh Christine

  • 6. august 2010 at 09:21
    Permalink

    Ihh den er så fin – jeg så den i et indlæg her på bloggen i går og tænkte faktisk på hvordan du havde lavet den – så skønt med en DIY. Og så med skabelon, nemmere kan det jo ikke være. Tror også min Frederik vil elske den :o) God dag. Mvh Pia

  • 6. august 2010 at 08:14
    Permalink

    Sikke en fin idé – jeg tænker også til jul(glædelig jul) – uha mulighederne er mange!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *