Haletudsen Harald

Nu hvor jeg igen kan overskue, og ikke mindst færdes sikkert, i syværelset er jeg kommet i gang med at sy svømmetøjs net/tasker til de yngste.

Denne her er til Prins pillefingers badebukser og jeg håber at det fremgår tydeligt hvilke hold han svømmer på…

Tasken er syet i stålgrå babyfløjl og applikeret i rester fra bl.a. Amy Butler. For at det våde badetøj ikke skal gøre hele tasken våd, har jeg foret den indvendigt med tekstilvoksdug.

ModEllen taske er også undervejs, den håber jeg at kunne vise et par billeder af i morgen.

Ha’ en dejlig lørdag.
/Lonni

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *