Hvad stiller man op med 600 meter fingerstrik?

Fingerstrik

I ModElles SFO bliver der fingerstrikket. Kilometervis af mere eller mindre syntetisk garn er blevet omsat til garn-pølser og meget af det er endt hjemme hos os.

Mange meter er allerede blevet pakket fint ind i julepapir til Bamse Lamse. Men der er vel grænser for hvor mange halstørklæder en bamse ønsker sig til jul.
Fingerstrikningen har ikke kun begrænset sig til SFO’en, men er også fortsat herhjemme. En halv times julekalender svarer ca. til 3 meter garn-pølse.

Har du en go’ ide til hvad vi kan bruge alt det fingerstrik til?
Det ville jo være fantastisk hvis hun kunne omsætte et par meter eller 5, til en lækker hjemmegjort julegave.

Jeg glæder mig til at læse din idé.

Go’ torsdag
Lonni

Related Posts with Thumbnails

12 Responses to Hvad stiller man op med 600 meter fingerstrik?

  1. Hejsa, i min datters SFO har de fået en fantastisk ide med at lave skåle af fingerstrik, og vi har også gjort det herhjemme. Fingerstrikken dyppes i meget(!) tykt sukkervand og vikles om en skål, helst plastic da det er svært at få af glasskåle. Når fingerstrikskålen er tør, tages man den af plasticskålen. Hvis den er svær at få af, så hæld varmt vand i plasticskålen. Så løsner sukkervandet sig. Herefter lakeres den et par gange med fx limlak. Projektet tager nogle dage og er lidt klistret, men skålene bliver super flotte.

  2. BINGO :)
    1000 tak for dit tip. Det er da lige det, det skal bruges til.
    Kh. Lonni

  3. Børnenei min datters SFO laver dem om til runde fingerstrikstæpper. Lærerne har fået gamle cykelhjule (hvor egerne er taget af og erstattet med garn), der bliver rammen hvor de runde tæpper er vævet i.

  4. Fra min egen barndom kan jeg huske at vi syede det sammen med ‘pølseteknikken’, til små kurve, tasker mm. Jeg kan også huske t jeg tog boget af det, og fingerstrikkede én gang til, og det syede jeg sammen til en slags hynde/måtte til katten…

  5. pernille albers

    det gik for! stærkt
    HEJ LONNIE! (ikke Lone)

  6. pernille albers

    hej lone
    hurtig ide herfra…
    efter at stå med samme problem.. fandt vi ud af at sy de mange meter sammen til et fint tæppe. vikl det i en cirkel og sy med små sting.
    Du kan også strikke af de mange meter. det blev til en fin taske til mormor..
    Jeg løber i butikken..
    hav en skøn dag!

  7. Man kan lave en fin skulptur ved at “væve” det på hønsenet. Det kan skam blive ret flot. Hvem der så lige ønsker sig sådan én, ved jeg ikke….

  8. Jamen det strikker eller hækler du da et eller fedt af på pind 15 , eller hvad der passer til tykkelsen. Glæder mig til at se hvad du finder på.

  9. Kunne man samle flere “pølser” og så flette et fedt tørklæde/cowl??

  10. Det kan også bruges som gavebånd på julepakkerne!!

  11. I kan lave en pude til en stol. I ruller fingerstrikken sammen på samme måde som man gør med tovværk. Undervejs, syer I fingerstrikken sammen. Håber det er til at forstå

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>