
Det var lige før at mit store hækleprojekt var endt nederst i kurven med rester.
Jeg har ikke hæklet ret meget i løbet af de sidste par måneder, både på grund af de lange lyse aftner og fordi der har været så mange andre ting. Men i weekenden fandt jeg tæppet frem igen og konstaterede at jeg kommer til at mangle mindst 2, helst 3 nøgler af hver farve, hvis det nogen sinde skulle blive stort nok til at jeg kan ta’ en morfar iført zig-zag striber.
I går, på vej hjem fra arbejde, var jeg forbi den garnbutik hvor jeg har købte de første nøgler. Og jeg havde da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at det kunne blive et problem at få suppleret op.
Men jo det var det… Butikken sælger ud af mini duett lageret og havde kun 4 af “mine” 6 farver tilbage. Og de første 2 garnbutikker jeg ringede til havde slet ikke haft de farver på lager. GISP….

Nu sidder jeg og venter på de 6 nøgler jeg fandt og bestilte på nettet. Og jeg håber virkelig det er en webshop med orden på lageret, så jeg ikke senere på dagen får en mail om at de bestilte varer desværre er udsolgt.
Så begynder jeg at skrige.
Ha’ en dejlig onsdag og send gerne go’ garn-karma i min retning
Lonni
Lonni, godt gift og mor til 3 skønne børn. Vi bor i det østjyske, sammen med kattene Emil og Rose-mis, lidt mere end en håndfuld dådyr og en dam fyldt med guldfisk. Alle meninger, mangler og ikke mindst stavefejl, er mine egne. Har du spørgsmål eller bare noget på hjerte, så send mig en mail på mail@birchogco.dk


