Herrelækker strik

Hjemmestrikket sweter, til mænd, familie journal, gratis opskrift

Jeg er næsten færdig med det første ærme, i det der bliver til en herrelækker herresweater.
Opskriften fandt jeg her hos Familie Journalen og min mand har valgt farven. Faktisk syntes jeg, han (også) er ret lækker i marineblå, men den lyse grå er absolut et fint valg. Og måske også lidt mere forårsagtig.

Og som på enhver anden blog, på FB eller IG, skal i da heller ikke her, snydes for et close-up af hjemmebagte fastelavnsboller.

Fastelav, fastelavnsboller

Ha’ en dejlig søndag og go’ vinterferie til dem der bruger den slags
Lonni

Italienske mandelkager med opskrift

italienske mandelkager, Cantucci, hjemmebag, opskrift
Jeg faktisk ikke særlig vild med småkager, men jeg har en absolut ynglings der til hver en tid kan få mine tænder til at løbe i vand.

Sidste weekend lavede jeg en kæmpe omgang mandelkager, efter en opskrift jeg fandt for en del år siden på en hjemmeside, om kulturrejser til Italien og Spanien.

Jeg kan godt li’ opskriften fordi den ikke kræver ret mange ingredienser, kun kræver 15 min. arbejdstid og så bliver de sprøde og søde som slik. Det bedste man kan sige om mandelkagerne ud fra et sunhedsmæssigt synspunkt, er nok at de ikke indeholder anden fedt, end det der er i mandlerne. Der er i hvert fald ikke sparret på sukkeret… Men når jeg skal være syndig, så gider jeg altså ikke ha’ noget der ligner, så vil jeg ha’ den rigtige vare.

Jeg har desværre ikke længere linket til opskriften, kun et fedtet print i min kogebog, men har du lyst til at bage kagerne, så kommer opskriften her:

Det skal du bruge:
125 g sukker
1 æg + blommen af et æg (gem hviden til pensling)
125 g durummel
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
150 g. hele mandler m. skal

Pisk sukker og æg til en tyk creme
Bland de øvrige ingredienser i. Tilsæt evt. ekstra mel, hvis du syntes dejen er lidt for tynd.
Det er egentlig meningen at dejen skal rulles i pølser, men jeg plejer at bare at sætte den på bagepladen med to skeer i ca. 3-4 cm bredde. Så sparrer jeg rengøring af køkkenbordet og dejen flyder fint sammen alligevel.

Pensel med æggehviderne og sæt dem i ovnen på 200 grader (180 grader i varmluftsovn)
Efter ca. 20 min. tages pladen ud og ovnen skrues ned til 125 grader (100 grader i varmluftsovn)
Skær “pølserne” ud i ca. 1 cm brede stykker og lad dem tørre videre i ovnen i ca. 1 time.

Min erfaring siger mig, at du lige så godt kan gange opskriften med 2 eller 3, for de forsvinder, hvis ikke de bliver gemt laaaangt væk.

Hvis du prøver at bage kagerne, vil jeg gerne høre hvad du syntes om dem.

Ha’ en rigtig go’ weekend
Lonni

Hæklede gaver

Ulla Ib, hæklet bøjle,
Da jeg kom hjem i går eftermiddag, havde posten været forbi med denne fine bøjle fra Ulla. I kortet der fulgte med bøjlen, takkede Ulla for et juletræstæppe, jeg sendt til hende kort før jul.

Juletræstæppet har jeg haft liggende i julekassen et par år, og har egentlig været glad for det, men det er bare aldrig kommet op af kassen. Og hvad er der ved at ha’ noget, når det aldrig bliver brugt? Så nu ligger juletræstæppet i Ullas julekasse og der er blevet plads til noget nyt i min.

Poste har også været forbi med et etui til mine hæklenåle.

Hæklet etui, hæklenåle, the puk projekt

Etuiet har Puk hæklet som en del af en spontan byttehandel på Facebook. Jeg pralede med endnu et par hjemmestrikkede sokker og Puk spurgte, om ikke hun havde noget jeg kunne tænke mig i bytte for et par.

hjemmestrik, ragg-strømper, raggstrømper, the puk projekt

Så nu har Puk varme fødder og jeg har ingen undskyldning for, ikke at ha’ orden i mine hæklenåle.

2 skønne gaver fra 2 kvinder, jeg er kommet i kontakt med igennem cyberspace. Er det ikke fantastisk?

Ha’ en dejlig onsdag
Lonni

 

Pinterest projekt #6

masking tape, Her bor jeg, pølsebakke, diy, Pinterest projekt 6
Pinterest projekt #6 er også et af de hurtige projekter. Det der tog længst tid, var at skaffe pølsebakkerene. (Jeg spurgte pænt i den lokale pølsevogn, og fik 12 stk. uden beregning)

masking tape, Her bor jeg, pølsebakke, diy, Pinterest projekt 6 masking tape, Her bor jeg, pølsebakke, diy, Pinterest projekt 6
Inspirationen til modEllen’s Her-Bor-Jeg-Skilt kommer fra denne pin og du kan se mange flere pølsebakke-billeder på Nuria’ blog. Og selvom du ligesom mig, ikke kender ret mange andre andre spanske ord end uno, dos, tres, er der rigtig meget inspiration at hente i de mange flotte billeder.

Har du lyst, kan du se flere af mine pins og måske kommende Pinterest projekter lige her.

Ha’ en dejlig søndag
Lonni

Related Posts with Thumbnails