Hos Leia

På bloggen imwithleia.com, er Heidi i gang med en serie om menneskerne bag håndlavet design.

I det første indlæg kan du læse om Ann-Karina, kvinden bag Amio, og i denne uge kan du læse om mig, mine smykker og det der inspirerer mig.

Selvom Heidi har travlt og har taget et par fridage fra bloggen, syntes jeg helt sikkert du skal kikke forbi, bloggen er nemlig fyldt med mange timers god læsestof.

Ha’ det godt
Lonni

Porcelænsæg

Porcelæns ophæng

Vi har aldrig rigtig pyntet op i anledning af påsken. Det er for det meste bare blevet til en dusk påskeliljer, et par gækkebreve på vinduet og vigtigst af alt, et par papæg til påske-snolder.

I år tror jeg, at jeg vil klippe et par grene ude i haven og pynte dem med disse porcelænsæg som jeg tog ud af ovnen i går.

Porcelæns ophæng

Har du også lyst til at pynte med porcelænsæg, kan de købes lige her i min Amio shop. De er rigtig fine som en lille værtindegave til påskefrokosterne eller bind et enkelt porcelænsæg fast på buketten og behold de 2 andre for dig selv.

Ha’ en dejlig tirsdag aften
/Lonni

Nogen hjemme…?

Ja, der er nogen hjemme og  jeg kan se på min Google Friend Connect liste, at der er kommet mange nye læsere til i løbet af den sidste tid.
Velkommen, det er rigtig dejligt at i har lyst til at læse med.

Jeg ville så gerne komme med mange og lange indlæg flere gange om ugen, men som det ser ud lige i tiden, så er der bare ikke så meget at ta’ billeder af eller fortælle om.

Det meste af det der sker, sker i mit hoved.
Og så længe mit kamera ikke kan lave MR-scanninger, er der altså ikke rigtig noget at vise frem.

Jeg (ok, nok mest min mand) er i gang med en lille ombygning af mit værksted, så jeg får mere plads og ro omkring mit arbejde. Jeg glæder mig helt vildt til det er færdigt og jeg kan vise jer resultatet.

Samtidig med at jeg er værksteds-løs, er jeg også i fuld gang med at designe nye smykker, som både kommer til salg i min amio shop og på Fyns Fedeste Forårsmarked.

Det bliver så spændende og jeg glæder mig til 3 dagen med skønne mennesker og unika. Jeg håber at i vil kigge fordi standen som jeg skal dele med Rikke og de fedeste kjoler.

Ha’ en rigtig dejlig weekend. Det ser ud til at solen endelig skal få gjort kål på sneen og foråret er på vej.

/Lonni