Tag Archives: Ferie

Ugle på posen

Som lovet, få i også lige et par billeder af ModEllens taske til svømmetøj.

Tasken er syet i ugleprint fra Mow Living og uglen er applikeret af en lille rest liberty, og retro sengetøj. Kroppen stammer fra en af de 12 mundservietter, jeg fandt på loppemarked i foråret.

Bambus håndtagene, i ægte bambus og ikke den nymoderne plastik model, er af ukendt oprindelse og kommer fra lageret. Også denne gang har jeg foret tasken med tekstilvoksdug.

Det har været en rigtig dejlig efterårsferie, hvor der rigtig har været gang i både symaskinen, trylledejen, kastanierne. Alle har været tid til at lave noget sammen og hver for sig.

Jeg har også været på værkstedet, så i løbet af den næste uges tid kommer der nye varer i Amio butikken.

Hvordan har din efterårsferie været, har du nået det du ville?

Ha’ en dejlig mandag.
/Lonni

En slags bryllupsrejse

Tirsdag i sidste uge kom vi hjem fra en dejlig tur til Istanbul.

Det var 5 dage med en masse oplevelser, nye indtryk og ikke mindst et fantastiske bryllup. Vejret var dejlig og temperaturen lå alle dage på den varme side af 30 grade.

Som nogen måske har læst, så blev min bror gift med en tyrkisk kvinde, tidligere på året. Og den 31. juli holdt de så et helt utroligt smukt bryllup i Istanbul.

Min svigerinde arbejdede som wedding planner i Istanbul, da hun mødte min bror. Så med hendes overblik og kontakter derfra, havde et brudeparret booket og planlagt efter alle kunstens regler.

Her kommer lige et par ord og billeder fra turen. Og for de nysgerrige kan jeg afsløre, at der kommer et billede af brudeparret i slutningen af indlægget.

Vi (et dansk bryllupsfølge på 22-25 venner og familie) boede på et rigtig dejligt hotel, på den europæiske side af Bosporusstrædet.

Og hver aften var vi ude og spise skøn tyrkisk mad på dejlige restauranter og de hippeste clubs, med de flotteste udsigter ud over Golden Horn og Bospourusstrædet.

Vi besøgte Den Store Basar, med et mylder af mennesker, tæpper, dimser, tingeltangel og te.

Vi kom forbi Den Blå Moske lige midt i fredagsbønnen. Men da vi alle havde enten bare skuldre eller knæ, måtte vi blive udenfor, eller købe tørklæder til over-over pris.

Vi havde et stramt program, så vi nød moskeen og Hagia Sophia udefra. Og nu har vi jo fået familie i Istanbul, så mon ikke vi kommer forbi igen en anden gang?

Lørdag formiddag inden brylluppet, var der arrangeret en sejltur på Bospourusstrædet.

Vi kom blandt andet forbi restauranten, hvor bryllupsfesten skulle holdes.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde min svigerinde hyret 2 frisører og en make-up artist.

Så da vi sejlede med båden over til restauranten på den asiatiske side af Istanbul, var vi danske piger stylet og dullet op til den helt store fest.

Ser det ikke lidt romantisk ud?

Mine forældre og den dejlig restaurant, der var så flot og romankisk pyntet.

Jeg/vi tog næsten ingen billeder under brylluppet. Vi havde alt for travlt med at danse og suge indtryk til os. Der var hyret en prof fotograf og video mand til at filme og forevige festen. Og udfra alle billeder og de 5-6 timers film, bliver der klippet en DVD sammen til brudeparret og deres forældrer.  Så jeg håber vi er så heldige at vi kan få en kopi.

Det var en kæmpe ovlevelse og alt var bare så smukt. Ja, jeg får helt tårer i øjene bare af at tænke på den aften. Brudeparret var så smukt og alt var bare helt og aldels perfekt.

Og her er de så… Er de ikke smukke?

Tak for en dejlig fest og tillykke med hinnanden.

Og tak fordi vi måtte dele den med jer….

Snøft… snøft… snøft…

Prins Pillefinger 4 år

I dag fylder min lille dreng 4 år.

Vi har stadigvæk ferie, så der bliver masser af tid til at lege med fødselsdagsgaverne og pynte lagkagen.

Og som i så mange andre familier, er det fødselsdagsbarnet der bestemmer menuen. Den unge mand havde egentlig bestilt is til morgenmad og boller i karry til aftensmad, men jeg har heldigvis fået ham talt fra det igen. Dels fordi is under ingen omstændigheder kan betragtes som morgenmad, med mindre man har fået fjernet mandler, og fordi boller i karry i min verden bare ikke er gæstemad. Og da slet ikke om sommeren.
Så bollerne i karry spiste vi i går og isen spiser vi i eftermiddag.

I går forsøgte jeg at ta’ et sidste billede af Frederik 3 år, men alle 3 forsøg endte sådan her:

Hver gang jeg bad ham om at se på mig, vendte han rumpen til. Skøre unge, han er da vist i det de faglærte kalder den anale fase…

Ha’ en dejlig torsdag
/Lonni

To die for sandaler

I går da vi var på shopping efter sko, fandt jeg disse über cool sandaler fra Hispanitas.


De var bare helt fantastiske at ha’ på. Sådan et par sko hvor, man med det samme føler sig hjemme.

Jeg syntes godt nok at de så lidt store ud, men et var det sidste par. Jeg prøvede at fritte ekspedienten, om hun ikke syntes at de så for store ud, men hun svarrede undvigende. Og når man er forelsket bliver man jo blind og en anelse naiv. Mine fødder bliver sgu da ikke længer, fordi de bliver barme. Sikke noget vås…

Men jeg betalte og prøvede at bilde mig selv ind, at det gik jo nok.

Det første min mand siger da jeg kommer hjem og ta’r dem på er: Er de ikke lidt for store?

PIS OSS…..  Jeg vil bare ha’ de sandaler. Der er ingen andre, der dur… Men jeg kan jo ikke gå rundt og ligne en i udklædningstøj.

Jeg googlede efter danske forhandlere af Hispanitas, men fandt dem hverken i butikker eller webshops. Det eneste sted jeg kunne finde dem var i Hispanitas egen spanske webshop.
Og oven i købet 200 kr billigere og gratis levering.
Nu er de bestilt og så har de bare at være her senest onsdag i næste uge.

Det er så her jeg har brug for at i sender alle de positive tanker i kan, til det danske og spanske postvæsen. Jeg skal nemlig ha’ sandalerne på til min brors bryllup på lørdag i næste uge og de passer perfekt til kjolen fra S’NOB, som jeg skal ha’ på.

Som nogle trofaste læserer måske kan huske, blev min bror gift på rådhuset i januar. Hans smukke brud kommer fra Istanbul, så nu skal vi til “stort” tyrkisk bryllup i Istanbul. Jeg glæder mig heeeelt vildt. Det bliver helt fantastisk og helt sikkert en kæmpe, kæmpe oplevelse. Min svigerinde arbejdede som bryllupskoordinator inden hun flyttede til Danmark, så der er vist lagt op til det helt store. Hvor bli’r det godt…

Alt er ved at være på plads og næsten klar til afgang. Anne’s brudepigekjole er ved skrædder, for at blive lagt ind og så venter vi ellers bare på at mine nye sandaler lander i postkassen. Bare de dog havde sendt et track&trace nummer. På webshoppe skriver de at de sender ordren samme dag, hvis man bestiller inden klokken 15. Jeg bestilte 14. 23.

Jeg håber du vil vil hjælpe mig, med at X alt hvad du X kan.

Ha’ en skøn fredag
/Lonni

Torsdagstur

I dag skal vi (børnene og jeg) på shopping tur. Og vi skal købe 2 meget vigtige ting, som man aldrig kan få for mange af.

IS og SKO

For hvad er ferie uden is og hvad er et bryllup uden nye sko?

Og når vi komme hjem er ovnen sikkert blevet så kold, at jeg kan se resultatet af aftenens arbejde.
Jeg har nemlig købt nye glasurer og er meget spændt på at se hvordan de er blevet.

Forhåbentligt er resultatet så godt, at du senere kan købe dem i min butik på Amio.

Ha’ en skøn torsdag
/Lonni

Er misundelse altid en grim ting?

Nu hvor sommerferiesæsonen er i gang, bliver der snakke meget om hvem der sammen hvad, sammen med hvem, og hvorhenne.

Jeg er ikke misundelig på dem der skal 14 dage til Italien, på pool ferie i Grækenland eller ødegård i Sverige. Jeg er heller ikke misundelig på dem der skal i Lalandia, på cykeltur på Bornholm eller 7 dagen i sommerhus ved  vestkysten.

Næ, jeg må med en smule skam indrømme, at jeg er en smugle misundelig på dem der skal sende deres delebørn på ferie, hos den anden forældre. Eller på dem hvis børn skal på lejer med SFO’en eller på en uges ferie hos bedsteforældrene.

Jeg er godt klar over at det kan støde nogen, når en mor siger sådan noget. Og en eller anden kunne med rimelighed, be’ mig om at skamme mig og sige at det skulle jeg nok ha’ tænkt på inden jeg fik 3 børn, jeg alligevel ikke gider at være sammen med.

Men det er jo ikke sådan det er. Jeg gider godt mine børn. Jeg elsker dem over alt på jorden, og kunne slet ikke forestille mig et liv uden nogen af dem.

Mit livs 3 små lys

Men tanken om ikke at skulle være facilitator i en hel uge, lyder i mine øre som noget helt fantastisk.

En uge hvor jeg bare skal stå op og køre på arbejde og kan køre en omvej hjem, hvis jeg lige får lyst. Ikke skulle bekymre mig om aftensmad og lusekæmning.

Være ligeglad med at vasketøjskurven er overfyldt og køleskabet gabende tomt. En uge hvor min mand og jeg kan kigge hinanden dybt i øjnene, uden at blive afbrudt af en røv der skal tørres. Eller bare kan ta’ bilen og køre ud i det blå, uden at tænke på beskidte børn og puttetider.

Min mand og jeg har været på et par udenlandsrejser alene, men det er ikke det samme når man er på rejse. Der er vi jo på udebane og ser og oplever en masse nye ting. Næ du, bare en uge i hjemmelige omgivelser, hvor man kan fordybe sig i hinanden, i sine interesse, læse bøger i hængekøjen og spise når og hvis man har lyst.

I dag er Anne er taget på højskole sammen med mormor og hun kommer først hjem på næste lørdag. Allerede da hun var 3 år havde min mor hende med på en uges ferie i Portugal. Hun har også været afsted med bedste veninden og hendes forældre på 4-5 sommerferier i Grækenland. Mens hun har været afsted på ferie, har jeg så passet mit arbejdet og glædet mig, som et lille barn, til at se hende igen.

Vores familie er rigtig søde til at ta’ ungerne når vi skal noget, eller bare trænger til et par fritimer. Men så er der jo ofte en grund. En fest hvor børnene ikke er inviteret eller en sjælden tur i biografen. Og jeg kan da udemærket forstå at man ikke bare lige inviterer 3 børn på en uges sommerferie. Så ingen skjult dagsorden her.

Når jeg ikke er sammen med mine børn, savner jeg dem da selvfølgelig. Men ikke et afsavn med knuder i maven, men med sommerfugle der flakser rundt i glæde og forventning, om snart at skulle se dem igen.
Kan du se forskellen?

Er min misundelse af den grimme slags?

Ha’ en dejlig søndag.
/Lonni

Related Posts with Thumbnails