Vi er blevet inspireret

Hmmm, jeg kan se på de sidste 4-5 indlæg, at bloggen er kommet til at handle lige rigelig meget om strik og bagværk.
Så her en noget om silkepapirsblomster…

I påskeferien tog pigeren og jeg en tur til Horsens, for at lære at lave silkepapirsblomster.
Trine havde arrangeret påske-workshop i Kuben og inviteret alle til at komme og hjælpe med at fylde den op, med forårsblomster. Og vi gjorde hvad vi kunne…
Da vi kom hjem og i de efterfølgende dage fortsatte vi med at lave blomster. Og da silkepapiret slap op, blev der hentet nye forsyninger.


Anne har taget sine silkepapirsblomster med sig ind på værelset og i weekenden blev modEllens blomster guirlande (eller hvad man nu skal kalde det) hængt op over hendes seng.
Jeg syntes det ser rigtig fint ud, med alle de klare farver og får en helt afsindig lyst til at pynte op. Hvem der bare havde en konfirmation, et bryllup eller en barnedåb… ModEllen har fødselsdag i starten af maj, så jeg tror nok det bliver noget med blomster.
Og tak til Trine for inspirationen. Det var et par hyggelige timer, hvor vi blev inspireret til endnu flere hyggelige timer herhjemme.
Har du lyst til at læse om workshoppen og se et par billeder fra Kuben, så læs mere her hos Trine.
Ha’ en dejlig onsdag
Lonni








