Italienske mandelkager med opskrift

italienske mandelkager, Cantucci, hjemmebag, opskrift
Jeg faktisk ikke særlig vild med småkager, men jeg har en absolut ynglings der til hver en tid kan få mine tænder til at løbe i vand.

Sidste weekend lavede jeg en kæmpe omgang mandelkager, efter en opskrift jeg fandt for en del år siden på en hjemmeside, om kulturrejser til Italien og Spanien.

Jeg kan godt li’ opskriften fordi den ikke kræver ret mange ingredienser, kun kræver 15 min. arbejdstid og så bliver de sprøde og søde som slik. Det bedste man kan sige om mandelkagerne ud fra et sunhedsmæssigt synspunkt, er nok at de ikke indeholder anden fedt, end det der er i mandlerne. Der er i hvert fald ikke sparret på sukkeret… Men når jeg skal være syndig, så gider jeg altså ikke ha’ noget der ligner, så vil jeg ha’ den rigtige vare.

Jeg har desværre ikke længere linket til opskriften, kun et fedtet print i min kogebog, men har du lyst til at bage kagerne, så kommer opskriften her:

Det skal du bruge:
125 g sukker
1 æg + blommen af et æg (gem hviden til pensling)
125 g durummel
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
150 g. hele mandler m. skal

Pisk sukker og æg til en tyk creme
Bland de øvrige ingredienser i. Tilsæt evt. ekstra mel, hvis du syntes dejen er lidt for tynd.
Det er egentlig meningen at dejen skal rulles i pølser, men jeg plejer at bare at sætte den på bagepladen med to skeer i ca. 3-4 cm bredde. Så sparrer jeg rengøring af køkkenbordet og dejen flyder fint sammen alligevel.

Pensel med æggehviderne og sæt dem i ovnen på 200 grader (180 grader i varmluftsovn)
Efter ca. 20 min. tages pladen ud og ovnen skrues ned til 125 grader (100 grader i varmluftsovn)
Skær “pølserne” ud i ca. 1 cm brede stykker og lad dem tørre videre i ovnen i ca. 1 time.

Min erfaring siger mig, at du lige så godt kan gange opskriften med 2 eller 3, for de forsvinder, hvis ikke de bliver gemt laaaangt væk.

Hvis du prøver at bage kagerne, vil jeg gerne høre hvad du syntes om dem.

Ha’ en rigtig go’ weekend
Lonni

Bare det var søndag hver dag

I dag har været en af de bedste.
Hele familien har hygge sig sammen og hver for sig.

Jeg er kommet lidt længere med en vest til ModEllen. Jeg har stadigvæk ikke helt fundet ud af det der med kantebånd, så det går langsomt fremad med nål og tråd.

Prins pillefinger har været sammen med en legekammerat det meste af dagen og pigerne har bagt pølsehorn til madpakken.

Alt overskud fra træfældningen i forrige weekend og lidt til, er blevet til flis. Heldigvis var motorsaven ukampdygtig, ellers var der nok røget et par træer mere. Min mand (han er nok ikke den eneste) bliver helt vild og overgearet når han får en motorsav i hænderne. Så trænger ALT til at blive beskåret og jeg bliver nød til at kæmpe for at beholde de små kroge og gemmestæder der er i haven.

Golfnettet er taget frem, trampolinen er stillet op og ungerne har taget årets første hoppetur. Mit værksted er blevet malet og er klar til indflytning så snart samledåsen til lamperne er sat op.

Efter sådan en lang dag med maling og havearbejde er det helt fantastisk at ha’ en stor datter der lige bikser aftensmaden sammen.
Anne er begyndt at interessere sig lidt mere for madlavning og det er altid hende der står for søndagsmiddagen. I dag serverede hun Tai kylling med chili og forårsløg. Uhmmmm, det håber jeg hun laver igen en anden gang.

Nu slutter min dag, jeg er træt helt ned i hjemmeskoene.
Sov godt, jeg håber din søndag har været ligeså dejlig som min.

/Lonni

 

 

 

Hygge – med løg på

Hvis søndag eftermiddag, kun skulle fortælles med billeder, så kunne jeg sagtens slippe afsted med illusionen om perfekt søndagshygge og voksen overskud ad libitum.

Men hvad der på overfladen så ud som den rene familie idyl, var i virkeligheden et febrilsk og egoitisk forsøg på at få køkkenurets visere til at bevæge sig i dobbel takt.

Jeg var alene hjemme med med ungerne og ledsaget af skrig, skrål og skæld ud, vi fik både udhulet årets græskarmand, lavet æblechips og ristet græskarkerner.

PrinsPillefinger var stage træt, men det forhindrede ham ikke i at banke hans søstre og mig med sit lyssvær. ModEllen kedede sig og det eneste hun havde lyst til var at spille Olsen og ælstedatteren er blevet ramt af begyndende teenagesløvhed og ekstremt fedtet hår. Og til at toppe det hele af med, havde jeg selv en lille smugle hoved på, efter lørdagens lækre 3 retters middag med tilhørende vinmenu.

Nogle gange er jeg altså bedre til at gå på arbejde, end til at være mor. Men i eftermiddag gør jeg forsøget igen.

Go’ mandag
/Lonni