Tagged: Kunstfabrikken

Lidt lækkert til væggene

Hjemme hos os, er det meste af det der hænger på væggene orginaler og der findes kun det ene i hele den vide verden. Det er nemlig yderst sjældent at børnene kan eller vil lave mere end det ene eksemplar.

I dag er der blevet føjet et nyt værk til samlingen, og det er hverken børnene, jeg selv eller andre familiemedlemmer der har lavet det.

Billedet hedder, In need of a balloon og jeg kunne simpelthen ikke stå for det bistre ansigtudtryk på manden uden ballon, de lidt naive streger og den sjove titel.

Det er Mariann Doherty / going Danish der slår de skønne, skønne streger. Du kan få fingre i hendes finurlige streger i Kunstfabrikken i Odense og i hendes shop på amio.dk.

Ha’ en dejlig torsdag
/Lonni

Afsted med dig…

Hvis du ikke allerede har planlagt en tur til Pakhus 16 i Odense, så kan du godt komme i gang. Det er absolut værd at køre langt efter.

Det er 100% lykkes Lis og Pernille at lave et kreativt alternativ til det traditionelle julemarked.

En DJ spiller bozanova musik alt imens øjnene bliver forkælet med synet af hundrede vis af lækre kreationer, lavet med hjerte og sjæl. Du kan blandt meget andet, se Mariann’s flotte illustrationer og møde Britta og hendes strikkerier. Rikke og Eva’s symaskiner har arbejdet på højtryk for at lave det fedeste børnetøj til dine unger og Herdis har bl.a. de fedeste juleengle + meget, meget mere.

Jeg har selv købt et par kalendergaver til pigerne, men dem får i ingen billeder af. Man ved jo aldrig hvem der kigger med. I stedet får i et billede af kalendergaven jeg købte til mig selv. Det er Trine Bruun Hansen der har lavet den lille fine vase, som huser, det jeg tror, er de sidste ærteblomster fra haven.

Jeg er et får til at huske mit kamera, men her hos TV Fyn kan du få et par sneak peak.

Jeg har hørt meget om Rice lagersalg og ærgret mig over at det var i Odense, så nu jeg alligevel var i nærheden kørte jeg lige et smut forbi på vejen hjem. Men hold da op, det var en skuffelse. Alt det mere eller mindre kønsløse masseproduceret plastik, var et totalt antiklimaks ovenpå alt det lækre unika krea i Pakhuset. Så hvis du kun må shoppe et sted i weekende, så er Pakhus 16 helt klart stedet.

Julemarkedet i Pakhus 16, holder åbent til kl. 18.00 og igen i morgen søndag fra 10.00 – 18.00.

Go’ lørdag
/Lonni

Pakhus 16

I morgen, klokken tidlig, starter jeg bilen og kører sydover. Med mig i bilen har jeg en masse armbånd, halskæder og ringe til både øre og fingre.

Og hold op hvor jeg glæder mig, til en dag sammen med pigerne fra Kunstfabrikken, i en hal fyldt med julepynt og helt unikke julegaver.

Kommer du forbi og hilser på? Det kunne være SÅ hyggeligt.
/Lonni

Related Posts with Thumbnails