Lørdagsudflugt

Jeg glæder mig helt vildt til i morgen.

Jeg skal nemlig til Odense og kigge på tøj, tasker, møbler, kunst, keramik, smykker, tørklæder, børnetøj, sko, nips, lopper og massevis af andre skønne sager.
Og så skal jeg møde nogle af mine “medsøstre” fra Kunstfabrikken.

Det bliver så spændende…

Ifølge vejrudsigten ser det ud til at blive alle tiders markedsvejr i morgen, så kig forbi Kunstfabrikken, måske vi ses…

Markedsdage

Så er der linet op til 3 skønne markedsdage i

KUNSTFABRIKKEN, Kochsgade 101, 5000 Odense C

Torsdag d. 27 maj kl. 10.00-18.00
Fredag d. 28 maj kl. 10.00- 20.00
Lørdag d. 29 maj kl. 10.00-17.00

Kig forbi og gør en super handel med en af de 14 dygtige kunstnere. Alle har kreeret det ypperste design til markedet.

På P-pladsen og i haven findes der mange boder med alt fra lopper, lus og gamle ting og sager til møbler, malerier og mageløse fund.
Masser af lækre sager til fantastiske priser.

Der kan købes kage og kaffe.

Mange forårshilsener sender
Karlssons Kludeskab, Marrapytta, HD keramik, Suspigen, Christina Albers, Kirsten Svane, Lonni Birch, Bine Bethina, Katogpult, Gitte Skovmand, Snublefod, Rappedikke, Frk. Fryd og Pernille Albers.

Besøg os på Facebook eller kig forbi vores blog.

Billedet af Kunstfabrikken har jeg lånt hos Rappedikke.