Tagged: Læder

Endnu en hjemmegjort gave

Hæklet, kosmetikpung, puff stitches, fødselsdagsgave

Hæklet, kosmetikpung, puff stitches, fødselsdagsgave

I starten af august bestilte Anne en kosmetikpung i stil med den her. Annes veninde fyldte nemlig år, og havde beundret Annes Granny purse.

Opgaven lød på noget i venindens ynglings farver, blå og sort, og resultatet blev denne model med sort satin for, lynlås og læderstjerne. Grøn, lyseblå og turkis bomuld var det tætteste jeg kunne komme på blå, da jeg endevendte garnlageret.
Kosmetikpungen er hæklet i fastmasker, tilsat et par omgange puff stitches.

Gave giveren var tilfreds og fødselsdagsbarnet blev glad.
Mission accomplished, så hvad mere kan jeg ønske mig…

Go’ tirsdag
Lonni

Luksus Loppis

Storesøster har længe gået og sukket efter en skoletaske i kernelæder. En af den slags jeg selv havde da jeg begyndte i skole, men som forlængst har fortabt sig i flytterod og oprydninger, sammen med Salomon rygsækken og Fjällräven.

Havde jeg da for pokker bare gemt ALT jeg har haft eller fået igennem de sidste 38 år. Så ville jeg jo til hver en tid kunne holde luksus loppis, med tidens hotteste trends.

I går var Anne og jeg på luksus loppis i lokalerne hos Århus Kunstakademi. Og der hang den så, Annes nye skoletaske.
250 kr. var måske lidt til den dyre side, men come on. Den er intakt, slidt på den fede måde og har den helt rigtige patina. Barnet betalte selv de første 200 og jeg gav de sidste 50, mod at få lov til at låne den engang imellem.
Så hvis du i den nærmeste fremtid, på vej gennem Århus midtby, møder en teenager, med ret ryg, hvid bowler hat og über cool skoletaske. Ja, så er det min store pige.

Den lille “dametaske”, også i blødt kernelæder, fik jeg for bare 50 kr. En våd klud og en gang læderfedt og så er den klar til at blive vist frem.

Jeg ved ikke om der kommer flere loppemarkeder i Vestergade, men hvis der gør, tror jeg du kan læse om det lige her.

Og med øjebliklig virkning gemmer jeg ALT og holder mit første luksus loppis når jeg bliver 55. Mere info senere, men hvis du vil være med, så skriv en kommentar.

Rigtig go’ mandag
/Lonni

Big Spender

Så dyr var den altså heller ikke… Den var faktisk på tilbud.

Jeg har købt en ny taske, for dem kan man jo aldrig få for mange af.
Vel…?
Og da slet ikke af dem, hvor der er plads til et par liter mælk.
Den dufter dejligt af kernelæder og bliver kun smukkere af at blive brugt.

Jeg vil ikke gøre reklame for nogen men, jeg har købt den her.

Nu er det weekend og så skal der sys og hygges.
Hvad skal du lave i weekenden?

Ha’ en dejlig fredag.
/Lonni

Related Posts with Thumbnails