Tag Archives: Liberty

Åh hvor jeg trænger…

Jeg trænger bare SÅ meget til at sy, strikke eller hækle. Hele min krop og min hjerne skriger efter at få lov til at skabe.

Jeg har skabt en del på det sidste, men nu trænger jeg til at lave noget der ikke grisser så meget og kan foregå i sofaen eller i det mindste i nærheden af.

I går fik jeg et uimodståeligt onsdagstilbud herfra, og i dag landede disse fløjel lækkerier i min postkasse.

Den lilla Capel skal blive til en jakke til modEllen og Meadow’en købte jeg bare fordi jeg ikke kunne lade være.

Så nu skal der sgu gang i symaskinen. Ungerne skal nok ikke gøre sig de store forhåbninger, med hensyn til aftensmad.

En anden der også trænger er Rose-mis.

Nu har hun været alene hjemme hele dagen og er SÅ klar på at lege. Men det må børnene klare, for mor syer…

Ha’ en dejlig eftermiddag og aften

/Lonni

Quilte kegle, det er mig

I eftermiddag har jeg forsøgt at overvinde min berøringsangst overfor liberty. Så mens ModEllen og Prins Pillefinger var til svømning sammen med deres far, kastede jeg mig over tomatsuppe og mit første quilte projekt. Og set i bakspejlet var det nok ikke den bedste kombination…

Pungen er syet i en rest fra forrige indlæg og sengetøj. Pladevattet kunne jeg ikke finde, så til mellemstykket har jeg brugt en tyk fleece.

Den blev langt fra pæn, altså pæn lang på afstand… Man kan ikke rigtig se det på billedet, men foret har fået et par folder og Pfaff’en lavede hjulspin da jeg syede kantebåndet på.

Det var måske også en lidt stor mundfuld, at kaste sig over liberty, quiltning og kantebånd, på en gang, når jeg ikke er særlig øvet i nogle af delene.

Mens jeg skiftevis rørte i suppen og quiltede, sad jeg og tænkte på et indlæg fra Marapytta hvor hun skriver noget om at de lånte fjer ikke kan quilte.

Hmmmm… er det muligt at det er derfor at mit resultat blev som det blev, kan jeg skyde skylden på Pfaff’en? Er det ikke nok at man kan fastgøre sådan en dims til at sigte efter?

Er der nogen af jer der ved hvad der kræves af en symaskine, for at den kan quilte?

Nu mangler jeg bare at sy en knap i og så er den klar til brug. For bruges, det bliver den altså. For den passer perfekt til at putte mine nye postkort og visitkort i.

Ha’ det god og pas på jer selv :o )

Kh. Lonni

Liberty drømme i en hektiske hverdag

Tiden flyver afsted og jeg har været meget fraværende. Ikke bare her på Mig&Mine, men i hele blogland.
Ferien er forlængst forbi og hele familien har fundet tilbage til hverdagen og de vandte rutiner.

Disse 3 totalt lækre Liberty puder har jeg syet på bestilling, til en veninde.

Bare det var mine…
Bare jeg havde mod til at købe 2 meter Liberty lækkerier, sy skønne bløde puder og derefter drysse dem med løs hånd i sofaen. De er så lækre og delikate, at jeg næsten bliver helt skidt tilpas, ved tanken om hvad de kunne blive udsat for i vores sofa.

Jeg har et par meter Liberty på lageret, men det er som om jeg ikke kan finde det helt rigtige at bruge det til. Nej, det passer ikke, jeg har mindst 10 ideer, men så snart jeg begynder at finde saks og mønstre frem, bliver mine håndflader klamme. For hvad nu hvis resultatet og evnerne ikke lever op til forventningerne, overlockere går amok eller Pfaff’en slår knuder???

Er det bare mig der har en slags berøringsangst over for Liberty, eller findes der andre derude i blogland…?

Nu skal jeg lakere negle, for jeg skal nemlig til bryllup.

Ha’ en dejlig weekend.
Kh. Lonni

Related Posts with Thumbnails