Så alle kan se dem

ModEllen

Nu har jeg fundet ud af hvad modEllen mener, når hun siger at jeg altid syr bukserne alt for store. Det er poseeffekten hun ikke bryder sig om. Og nu hvor jeg endelig kender problemet, har jeg mulighed for at løse det. Der må være et mønster i min ynglings bog jeg kan bruge.

Men hvor om alting er, så fik jeg alligevel den unge dame til at stille op for fotografen. Imens jeg tager billeder spørger Ellen: Putter du den på internettet, så alle kan se dem? Og da svaret var bekræftende, gav hun den et ekstra skalle med hofterne.

Jeg har syet bukserne i demin og et Oilily tørklæde, i noget der ligner flonel, fra genbrugsen.

Ha’ en dejlig onsdag.
/Lonni

Flere sommerminder

Nu hvor jeg endelig har fået råderet over mac’en, er det med at udnytte det.

Jeg har kigget lidt mere på vores sommerferiebilleder, og fundet et par stykker frem.

Vi nåede lige en tur til Djurs Sommerland, inden hverdagen meldte sin ankomst. Anne havde en veninde med, så de to store hyggede sig på egen hånd. Vi voksne havde taget mormor med. Som i kan se, kom vi hjem med to indianere. Talende vandfald og Pillende finger…

Talende vandfald og Pillende finger...

Kan du gætte hvem, der er hvem???

Kirsebær

Da vi kom hjem fra Italien, var kirsebærtræet fyldt med de sødest, rødeste kirsebær. En stor del af dem blev spist naturel og sæsonens sidste 3 kg, blev lavet til Kirsebærsirup. Det smager helt fantastisk på en go’ vanilleis.

Urtehaven er også fyldt, men det er med ukrudt. Måske har jeg alligevel slået et alt for stort brød op?
Min kære mor, hjulpet af Anne, har heldigvis haft både tid og lyst til, at finde gulerødderne og rødbederen mellem det knæhøj ukrudt. Men hold da op hvor er der meget af det… Næste år laver vi højbede med fiberdug, for selvom vi graver ukrudt op fra nu af og til påske, når vi aldrig i bund. Dertil har stykket ligget brak alt for længe. Og der skal IKKE sprøjtes med noget som helst. Vel svigerfar?

Min kære mor

Til sidst er der et billed af mit seneste loppefund. 2 skønne retro havestole i børnestørrelse. Tip top i orden, og endelig noget der ikke bare lige skal ha’ et lag maling, før det kan tages i brug. Jeg kan desværre ikke sige det samme om sætterkasse, jeg fandt ved samme lejlighed. Men det er rart med lidt små projekter.

Loppeguf