Tunesisk hækling og haveliv

Min plan fra sidste indlæg om oprydning i uldgarnet, er nu blevet til et nyt betræk til skamlen.

Tunesisk hækling, uld, garn, bolig, betræk, skammel

Tunesisk hækling, uld, garn, bolig, betræk, skammel

Teknikken der hedder tunesisk hækling, giver en fin fast struktur og et vævet udseende og kunne meget nemt gå hen og blive afløser for de ellers så populære granny stripes. Den eneste ulempe ved denne teknik, syntes jeg, er at bagsiden ikke bliver særlig pæn og derfor ikke rigtig egner sig til fx. et tæppe.

Til betrækket har jeg brugt 3 forskellige uldrester, og det melerede udtryk er opstået ved  de farveskift jeg har lavet mellem frem- og tilbage-pindene.

Har du lyst til at prøve kræfter med tunesisk hækling, er der tons vis af hjælp at finde på nettet.

æblehøst, æbler,
Det meste af vores weekenden, har vi tilbragt i haven.

Vi har samlet nedfaldsæbler til dådyrene og plukket æbler til saft, grød og madpakker.

Der er blevet hamret i værkstedet og fjernet mos fra taget på både legehus og garage.

æblehøst, æbler, forråd
img_220913-5
img_220913-6

Nu er haveliv afløst af mandag.

Jeg håber du får en dejlig en af slagsen.
Lonni

 

7 thoughts on “Tunesisk hækling og haveliv

  • 12. oktober 2013 at 14:40
    Permalink

    Wauw hvor ser det godt ud med det hæklede betræk… Vild fed struktur det har

  • 25. september 2013 at 20:13
    Permalink

    Hej lonni
    Og tak for svarer – jeg fandt løsningen. Jeg fik samlet masken op igennem arbejdet.
    Mvh
    Mette

  • 25. september 2013 at 19:03
    Permalink

    Tak Rakel. Tunesisk hækling er et must do… :o)

  • 25. september 2013 at 19:02
    Permalink

    Hej Mette.
    Hyggeligt du kom forbi.
    Jeg er ikke helt sikker på jeg ved hvad du mener, når du siger du helst vil undgå det “strikkene look”. Uanset hvordan jeg har kombineret farveren eller ej, har det set vævet ud.
    Er du sikker på at du kun hækler omkring den forreste del af masken på frem pinden?
    Ang. tips til inspiration, så syntes jeg at der kommer mange fine billeder, når du googler. Jeg er nok mest til den ensfarvede version eller den version hvor man skifter mellem to farver. Altså farve A på frem pinden og farve B på tilbage pinden. Det giver bare en hulens masse ender…

    Jeg håber det lykkes for dig
    Kh. Lonni

  • 24. september 2013 at 21:41
    Permalink

    Hvor ser det hyggeligt ud.. Og sikke en fin skammel. Har stadig ikke fået kigget på hvad det egentligt er det dersens tunesisk hækling, men kan da efterhånden se rundt omkring at det er et must do… 🙂

  • 24. september 2013 at 07:43
    Permalink

    Hej Lonni
    Mega fed skammel. Jeg kom til din blog fordi jeg søgte tunesisk hækling. Har prøvet at lave nogle prøver kigget på garnstudios film og pesco vejledning, men synes nu ikke helt det er nok. Vil jo ikke lave det så det ligner strik – det skal netop se vævet ud. Fidus må være hvor man stikker ind på frem pind. Har du tips til inspiration?
    Mvh
    Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *